Køreteknisk Anlæg Fyn

Køreteknisk Anlæg-Fyn A/S
ELLESTED  ·  5853 ØRBÆK
Telefon: 63 33 15 30 · Fax: 65 33 22 22

E-mail: kta@centerellested.dk

Her kan du teste din køreteknik
under trygge forhold..


CenterEllesteds køretekniske Anlæg
8 ud af 10 ulykker skyldes menneskelige fejl.
Alle kunne have været undgået, hvis bilisten havde handlet korrekt i den kritiske situation. Det er ikke noget, man kan læse sig til.
Det skal prøves i praksis. Det giver CenterEllested dig de bedste muligheder for.

På vores køretekniske anlæg kan du afprøve din egen og køretøjets muligheder - og begrænsninger - under trygge forhold.
Undervisningen på lukket bane dækker stort set alle de kritiske kørselsforhold, som du møder i den daglige trafik.

Teori støtter praksis - og omvendt
Teorien letter og støtter den praktiske undervisning. Derfor sørger CenterEllesteds rutinerede og specialuddannede instruktører for, at hvert enkelt kursus byder på en optimal kombination af undervisning i teorilokalerne og radiodirigeret kørsel på anlægget.

Det gælder først og fremmest om at lære at forudse og dermed undgå de kritiske situationer. Både forudseenhed og køreteknik kan optrænes. Og det er livsvigtigt. For når bilen overtager styringen, kan alt ske.

Eget eller lejet køretøj
- af enhver art
Du kan vælge, om undervisningen skal foregå i din egen eller i et af vores køretøjer. Vi råder både over personbiler, busser og lastbiler. Anlægget er desuden opbygget, så der kan gives en fuldt udbygget træning inden for alle gængse køretøjer.

CenterEllested

CenterEllesteds instruktører dækker hver deres specialer. Årelang erfaring på og uden for det køretekniske anlæg, sikrer en vejledning, der med stort udbytte kan anvendes i din daglige kørsel.

Stort udbud af standard- og individuelle kurser
Foruden de obligatoriske kurser til de respektive kørekort, tilbyder CenterEllested en række faste kurser. Disse er specielt egnede til bilister, der fik kørekort, før de praktiske øvelser på bane blev indført ved lov. Det drejer sig bl.a. om basiskurser, udvidet køreteknik, glatførekurser samt en række forskelligartede overbygninger til de enkelte grundkurser.
Du kan også vælge at få skræddersyet et kursus, der præcist dækker dit og/eller din virksomheds behov.
Såvel militæret som en række virksomheder bruger vores anlæg og ekspertise til at træne så forskellige discipliner som slalomkørsel, katastrofeopbremsning, undvigemanøvrer, opretning efter udskridning, økonomikørsel, korrekt læsning af lastvogn, turistkørsel m.m.